Fredensborg VVS Teknik A/S er nu gået ind i et partnerskab kaldet Blue Energy. Blue Energy er et koncept, som har det formål at mindske vore kunders vand- og energiforbrug, for at opnå både økonomiske og CO2 – besparelser.
Miljømæssige bekymringer og politisk fokus på CO2-udslippet er ikke den eneste drivkraft for denne udvikling. For kunderne er det lige så meget den simple økonomiske beregning og det faktum, at energipriserne stiger og effektive produkter og løsninger bruger mindre energi.
For vore kunder betyder det nye muligheder, hvad enten det drejer sig om arbejder inden for den sociale sektor, boligforeninger, på plejehjem, kommercielle, offentlige eller industrielle virksomheder. Når 30-40% af vores samlede energiforbrug bliver brugt i bygninger, er det nemt at forestille sig potentialet.